De færøske farvande huser store fisk, men sildehajen er den vildeste af dem alle. Atlanterhavets løve, som den også kaldes, har altid været berømt og berygtet blandt langlinefiskerne. For fem år siden tog Magni Blástein og hans kammerat udfordringen op. De ville fange sildehaj på stang. Det blev starten på et færøsk storvildts eventyr...
Fascinationen af store fisk kommer ikke fra fremmede. Min far var en ivrig fisker. Han var førtidspensioneret erhvervsfisker, men jeg vil nærmere kalde det fuldtids ”lystfisker” i den forstand, at det var udfordringen frem for antal fisk og økonomisk gevinst, han koncentrerede sig om. Han fiskede med langline efter sildehajer og helleflyndere med gode resultater. Blandt de store fisk han havde på samvittigheden var en helleflynder på 145 kilo, som jeg faktisk selv var med til at hive ind i båden.
Den 14. februar 2003 var hans dag startet uden nogle særlige planer, men vejret blev så godt ud mod eftermiddagen, at min far besluttede sig for en tur ud i sundet ved Vestmanna.
Han havde rigget sig en line med tre kroge og agnede op med sild og ørreder.
Dagen før havde han også været ude, men da jeg var i Thorshavn, havde jeg ikke hørt, hvordan det var gået. Derfor ringede jeg hjem, for at vide om han havde faget noget dagen før. Svaret var nej, men jeg blev naturligvis nysgerrig, da jeg fik at vide, at han var taget ud igen.
Jeg ringede til telefonen ombord på båden, men der blev ikke svaret. Telefonen ringede ud, og jeg var overbevist om, at så havde han kroget en sildehaj!
En halv time senere ringede jeg op igen – spændt på at høre hvad der var foregået. Ingen tog telefonen. Endnu en halv time passerede, og atter ringede jeg op uden held.
Det blev til flere opkald, og spændingen og glæden blev afløst af voksende bekymring. Da der var gået tre timer uden at min far tog telefonen, måtte der afgjort være noget galt.
Det var blevet mørkt, og han var stadigvæk ikke kommet hjem, så vi ringede efter hjælp. Der blev i al hast startet en redningsaktion. Yderligere tre lange timer passerede, før båden blev lokaliseret af en helikopter. Da redningsfolkene kom ombord på båden, lå min far
Dernede. Han var død af et hjertestop, og i linen udenfor båden svømmede en sildehaj rundt! Redningsfolkene kappede linen og fik båden slæbet i land. Min far havde fanget sin sidste sildehaj...
Sildehaj på stang
Blot få måneder tidligere var en kammerat og jeg for alvor kommet i gang med at jagte hajerne med fiskegrej.
Inspirationen til det hele dukkede faktisk op under en rejse til Cuba, hvor jeg sammen med folk fra en række europæiske lande var på for at hjælpe og opleve det cubanske samfund. Rejsen havde intet med fiskeri at gøre, men da jeg en dag spadserede på Marina Hemingway, var det svært ikke at blive interesseret i de mange forskellige tilbud om big game fiskeri efter barracuda, marlin og mange andre hurtigsvømmende arter. Pludselig slog tanken mig: Hvorfor ikke prøve noget lignende derhjemme? Vi har sandelig også store fisk på Færøerne. Godt nok har ingen prøvet at fange dem med stang, men hvis Cubanerne kan, så kan vi også.
Da jeg kom tilbage til Færøerne, begyndte jeg at undersøge mere om lystfiskeri efter sildehajer. Det blev nærmest til en hel analyse af sildehajen, hvor jeg undersøgte alt omkring, hvilket grej der skulle til, hvordan man fiskede efter dem, hvornår det bedste tidspunkt var og meget andet.
Efter flere dage og nætter på nettet, havde jeg fundet frem til det rette udstyr, og det endte med at jeg købte en stang over nettet. På Færøerne var der simpelthen ingen, som solgte det kvalitetsgrej, jeg søgte.
Den første kontakt
Jeg modtog grejet et par dage før jul, og det skulle prøves hurtigst muligt. For at være helt nøjagtig, var datoen den 19. december 2002
Sammen med min kammerat Finnur – som i øvrigt havde fanget flere
sildehajer med langline – tog jeg en lille tur ud i Vestmannasund. Vi glædede os meget til lige at få prøvet det nye grej af, men vi havde egentlig ikke de store forventninger om at den første, hurtige tur ville byde på kontakt med sildehaj. Det skulle dog vise sig at blive anderledes...
Efter kun en halv times trolling, var der bid. Hajen var på i 5-10 minutter, så fik vi en flænset ørred tilbage. Fejlen var, at agnen var for stor.
Vi agnede på ny, og denne gang med en halv ørred.
Der gik ikke mere end 10 minutter så var der bid igen...
Denne gang trollede vi langsomt mod strømmen, og det fik agnen til at gå helt oppe i vandet, så højt, at den af og til skøjtede ovenpå vandet.
Bedst som vi holdt øje med den halve ørred, der trak af sted ovenpå vandet, skete der noget lige bagved. Vi kunne tydeligt se en sildehaj bryde overfladen og nærme sig den halve ørred. I et aggressivt hug, slugte den ørreden. Vi jublede af ophidselse. Det var et syn for guder!
I en halv time kæmpede med fisken, så pludselig knækkede linen. I mellemtiden var det blevet mørkt, Og vi sejlede derfor langsomt hjem igen. Turen var en succes fordi vi havde fået bevist at det var muligt at kroge sildehajerne på fiskegrej. Alligevel var det med blandede følelser vi sejlede ind, vi manglede stadig at lande en af dem.
Jeg fiskede meget efter den første succes. Og når vejret var for dårligt til at fiske – hvilket det ofte er på Færøerne – blev den mellemliggende tid brugt til at søge og ”researche” meget på nettet. Jeg forsøgte mig med fiskeriet indtil engang i marts måned 2003. Få af mine venner havde den tålmodighed der krævedes for at fiske sildehaj, så jeg fiskede ofte alene. Jeg måtte sande at der var et stykke vej fra at kroge en sildehaj og til at lande den. Især, hvis man er alene har hajerne oddsene på deres side. Resultatet var at jeg i løbet af vinteren mistede yderligere et par sildehajer…
Sommeren igennem fortalte jeg vidt og bredt om de mange hajer, som jeg havde mistet. Og nu blev nysgerrigheden – og tålmodigheden – hos mine fiskekammerater for alvor vækket.
De ville også prøve kræfter med sildehajen. Og vi arrangerede en tur, hvor jeg skulle med for at vise dem hvordan og hvorledes. På vores første tur den 17. november 2003 lykkedes det endelig at fange den første færøske sildehaj på stang. Det blev min gode ven Charles J. Olsen, der udtrættede bæstet. En imponerende sildehaj på 120 kilo og 235 centimeter. Kort tid efter var det min tur. Min sildehajs debut vejede 130 kilo. Der var for alvor kommet gang i det færøske storvildtsfiskeri!
Fiskemetoder efter sildehaj
Der er tre forskellige metoder, som jeg benytter til at fange sildehajer med:
Trolling, drivfiskeri og opankring.
Opankring er den nyeste metode. Så sent som den 7. februar 2007 viste metoden sig at virke fint, da jeg havde tilrejsende Henrik Hansen og hans kammerater med. Henrik var så heldig og dygtig at lande den hidtil største sildehaj, der er fanget på fiskegrej ved færøerne. Et sandt monster på 222 kilo.
Når der er ankret op, rigges der stænger til. Jeg plejer at fiske agnene i
forskelige dybder, alt efter hvor dybt det er. Som regel bliver de fordelt fra fem meter under overfladen og halvvejs ned til bunden. Når agnen er kommet i den ønskede dybde, sættes en ballon på – eventuelt med en elastik. Ballonen fungerer som flåd og det er på den måde muligt at få agnene på afstand af båden.
Agnene er som regel torsk, sej og laks. Det er vigtigt at have den rigtige størrelse på agnen. Hvis man agner med en enkeltkrog skal agnen typisk være mellem 20 og 30 centimeter. Hvis man bruger to kroge, sættes den ene i hovedet og den anden i halen.
Et plastikrør med mange huller fyldes med hakkede sild, ørred og laks, og sænkes ned ved bådsiden for at danne et såkaldt ”chum spor”. Når man ligger opankret gælder det om at holde chum sporet ved lige, for at tiltrække de hajer, som er i nærheden. En anden god ide er at smide små stykker fisk i vandet, som så driver og daler langsomt mod bunden.
Drivfiskeriet er inspireret af langlinefiskerne. Metoden er stort set den samme som ved opankring, hvor der benyttes balloner og hvor agnen præsenteres i forskellige dybder. Fordelen med drivfiskeri er, at man fisker over et større område. Og så har man også mulighed for at pirke lidt, mens man venter. Ulempen kan være at agnen præsenteres dødt og livløst for en rovfisk, der er vandt til at jage sit bytte.
Trolling er den metode, som har budt på mine største ”haj-øjeblikke”. Årsagen er at jeg ofte har set hajen komme op efter agnen, som trolles en halv til en hel meter under overfladen. Det fungerer sådan, at der agnes med en halv laks eller en hel sej. Det eneste man skal huske er, at hajen skal tage agnen i én mundfuld. Størrelsen på agnen skal derfor helst ligge mellem 20 og 30 centimeter. Farten skal ligge mellem et til to knob.
Men jeg har hørt historier om, at sildehajen har taget agnen, mens der har været trollet op til fire knob. Fordelen ved trolling er, at man fisker et meget større område indenfor kortere tid, end med de to andre metoder. En anden fordel er, at du præsenterer en agn, der opfører sig som et såret bytte for sildehajen som er en ultimativ rovfisk. Ulempen er, at agnen ofte snurrer meget rundt i vandet, og linen derfor let bliver snoet. I værste tilfælde kan det betyde, at linen knækker under fighten.
Også under trolling bruger jeg et chum rør med mange huller, som jeg så fylder med hakkede sild, ørred og laks. Sådan laver jeg et solidt og fedt spor efter båden.
Grej
Hvis man bruger fletline, så vil jeg anbefale 30-50 meter 1,0 millimeter monofilline mellem fletlinen og wireforfanget. Og grunden til det er elasticitet: Almindelig monofilline strækker sig omkring 30%. Det betyder at linestykket kan strække sig 10-15 meter ekstra. I situationer hvor hajen svømmer hurtigt mod båden for så at lave en U-vending, kan elasticiteten redde situationen. Har man ikke stram line inden fisken vender og har man ikke den elastiske monofilline, så kan man næsten være sikker på, at linen knækker når fisken skyder af sted og det hele strammes op i et ryk..
Jeg bruger bimini twist og uni knude til at knytte monofillinen og fletlinen sammen.
Hjulet skal kunne rumme 500 meter line. Og hvis du har en stang, som er mærket 30-50 lbs eller en anelse kraftigere, så skulle du kunne klare enhver sildehaj – hvis vel at mærke dine arme og din ryg er gearet til opgaven!
Manøvrering
Når endelig, der er en haj på, så skal båden gerne flytte sig hele tiden under fighten. Hvis man ligger stille og hajen kæmper sig lodret ned mod bunden, begynder den nærmest at skrue sig ned som en proptrækker – og da kan både det ene og det andet gå galt! Så hold gang i båden.
Vejret bestemmer
Fiskeriet efter sildehaj foregår om vinteren, og da det blæser meget på Færøerne på denne årstid, vil det sige, at der er få dage, hvor der kan fiskes. Hvis vi ser på min statistik for denne sæson, så har jeg været ude 16 gange, haft fire kontakter med sildehaj, og fået en haj ind i båden. Det var den på 222 kilo.
Jeg har for nylig hørt om fangster af sildehaj i juli måned fra erhvervsfiskerne. Kan fiskeriet dyrkes i en periode med mere stabilt vejr, bliver det super interessant, så det skal undersøges nærmere i år.
Senest har jeg lige fået et ”spot” fra en erhvervsfisker. Engang han fiskede efter torsk, blev hans båd omringet af sildehajer. Han talte op til 15-20 stykker, som cirkulerede langsomt under båden… Det spot er en af mine få hemmeligheder, som for alvor skal prøves af de kommende år.
Vigtige adresser
Magni Blástein
Mobil: (00298) 581 582
Email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.123hjemmeside.dk/hemari
Magni, der står bag denne artikel, arrangerer hajture efter øernes storvildt. Det foregår i Vestmannasund ombord på hans lille, manøvredygtige færøske træbåd, der sejler fra Vestmanna.
www.newenglandsharks.com
En anbefalelsesværdig hjemmeside, der har alt om hajfiskeri i nordlige farvande.
Færøernes turistråd,
Strandgade 91, 4. sal,
1401 Kbh K,
Tlf: 3283 3760
www.visit-faroeislands.com
Kan hjælpe med generel rejseinformation omkring Færøerne
{mosmodule module=Indholdsbanner}
